Kapløb mod bunden

Press quote (Weekendavisen)
10 February 2023

Zach Meyers er ekspert i international økonomi ved tænketanken Centre for European Reform i London. Også han er forundret over EUs skarpe reaktion på den amerikanske statsstøttelov. »Jamen der er simpelthen ingen andre måder at indføre grøn omstilling på i USA end at give subsidier. Det er bare den politiske virkelighed. Jeg ved ikke, hvad Europa ellers havde ventet.« Meyers advarer mod at se det som et nulsumsspil. »Selvfølgelig vil vi se europæiske selskaber, der lægger flere af deres investeringer i USA, men de vil fortsat investere i Europa. Virksomhederne kan drage fordel af den amerikanske statsstøtte, når de producerer i USA, og kan bruge den profit, de tjener der, til at investere i Europa. Og hvis man kan bruge amerikanske skatteborgeres penge til at producere grøn energi i stor skala, så vil omkostningerne ved det reduceres hurtigt og markant, og det kan Europa også drage fordel af. Så en del af argumenterne imod Inflation Reduction Act giver simpelthen ingen mening.«