Pilen peger på selvbevidst polak

Pilen peger på selvbevidst polak

Opinion piece (Berlingsk)
Af Jakob Ussing og Jesper Thobo-Carlsen
28 August 2014
Da EU sidste år forhandlede sit syvårsbudget på plads, var Polens premierminister, Donald Tusk, som ofte før i det stædige hjørne. EU skulle spare, men Polen krævede flere penge. Det lykkedes. Efter topmødet rullede den polske delegation en høj lagkage beklædt med spiselige eurosedler ind på pressemødet. En glædesstrålende Donald Tusk skar for, mens han erklærede, at det var »en af de lykkeligste dage" i hans liv. Når EUs stats- og regeringschefer på lørdag mødes i Bruxelles for at lukke et halvt års europæisk tovtrækkeri om, hvem der skal lede EU-institutionerne, kan Donald Tusk meget vel få en helt ny og anderledes europæisk rolle. Som manden, der egoløst skal finde kompromiserne i EU-kredsen uden at bringe sig selv i centrum.

Den afgående formand for Det Europæiske Råd, den finurlige Herman Van Rompuy med smag for haikudigte, er i gang med et omfattende telefondiplomati med de europæiske hovedstæder og håber ifølge nyhedsbureauet Reuters på inden topmødet at have opbakning til en pakke med Italiens udenrigsminister, Federica Mogherini, som EUs høje repræsentant – populært sagt EUs udenrigschef – og Donald Tusk som kommende formand for rådet. En talskvinde for den polske regering bekræfter, at Tusk overvejer muligheden. Ifølge Berlingskes oplysninger håber Herman Van Rompuy at have så mange tilsagn, at han kan lægge de to navne på bordet og dermedtvinge eventuelle modstandere til aktivt attage ordet, hvis de er imod planen.
 
God forhandler og udogmatisk politiker

Bliver Donald Tusk ny rådsformand, står han foran en personlig tilvænningsproces, vurderer hans landsmand Agata Gostynska, der er forsker ved den ansete tænketank Centre for European Reform i London. En rådsformand er nødt til at lægge personlige holdninger til side og får problemer, hvis han eller hun har et stort ego og ikke tager nederlag godt. Faktisk bør man tage ved lære af den succesrige Herman Van Rompuy, påpeger hun. "Donald vil afgjort blive nødt til at lære i den rolle," siger hun.

Men grundlæggende har den 57-årige premierminister egenskaberne til at blive en god formand, vurderer Agata Gostynska. Han er en god forhandler og respekteret i EU-kredsen. Tysklands kansler, Angela Merkel, har tidligere forgæves forsøgt at få ham til at stille op. Og så har den konservative Donald Tusk en usædvanlig fordel frem for socialdemokraten Thorning-Schmidt, påpeger Agata Gostynska. Utilfredsheden med den "tyske" sparepolitik har vokset sig så stor, at den næste rådsformand er nødt til at finde en måde at styrke væksten, hvilket kræver et delikat kompromis mellem Syd- og Nordeuropa. Her står Donald Tusk ifølge Agata Gostynska godt som eksponent for en udogmatisk politik, der har bragt Polen fornuftigt gennem krisen, mens Thorning-Schmidt står som klar Merkel-støtte. "Tusk vil være mere acceptabel for lande, der ønsker en mere ekspansiv politik," siger hun.

Thorning – kandidaten alle kan leve med

Her  igger Helle Thorning-Schmidts pro-Pilen peger på selvbevidst polak Favorit. Inden de sidste forhandlinger beskrives Polens Donald Tusk som favorit til jobbet som rådsformand for EU. Helle Thorning-Schmidt er blandt outsiderne. Tusk eller Thorning?
Hendes socialdemokratiske partifæller betragter hende ikke som en socialdemokrat, de vil kæmpe for, og har i stedet brugt krudtet på at støtte den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, som EUs udenrigsrepræsentant. Den franske præsident, François Hollande, satser på at placere sin tidligere finansminister, Pierre Moscivici, på den centrale økonomiske post i Kommissionen. Ifølge David O’Leary, der er projektleder ved tænketanken Europe Decides, er Hollandes forhold til Thorning-Schmidt “lunkent, hvis ikke fjendtligt”.

Torsdag twittede den franske journalist Jean Quatremer fra avisen Libération, at François Hollande vil støtte Helle Thorning-Schmidt, men dog ikke sætte sig imod Tusk, hvis der er flertal. Det ændrer ikke ved, at Thorning-Schmidt faktisk blev skubbet helt frem i feltetsom favorit uden at have en backinggruppe af støtter og i øvrigt uden offentligt at have erklæret nogen interesse i jobbet. Det sidste tager man ikke så tungt i Bruxelles. Hendes varmeste fortaler var Storbritanniens conservative premierminister, David Cameron, der i denne uge skiftede hest og signalerede opbakning til Donald Tusk, som ellers har kritiseret Camreron for hans udfald mod EU-indvandrere. Af nødvendighed, mener David O’Leary. Et tegn på, at David Cameron har erkendt, at Mogherini nok går igennem, og rådsformandsposten derfornok går til en central- eller østeuropæer. “Cameron vil ikke gå i brechen for Helle Thorning-Schmidt, selv om han ser hende som en god kandidat,” konkluderer O’Leary.

Thorning er kandidaten, som mange kan lide og alle kan leve med, men ingen insistererpå. Sådan er det ikke med Donald Tusk. Han bæres frem af de stadig mere utålmodigeøst- og centraleuropæiske lande, der står hårdt på, at deres tid endelig er kommet. Lande, der kom ind i EU for ti år siden og endnu ikke har fået plads i EUs ledelse. “Det vil dokumentere deres modenhed. At de ikke længere er juniormedlemmer,” siger Agata Gostynska.

Thorning har stadig en chance

Om de kan enes om Donald Tusk vides endnu ikke. Ellers står Letlands tidligere premierminister Valdis Dombrovskis og Estlands tidligere premierminister Andrus Ansip på spring. Hvis Helle Thorning-Schmidt skal have en chance kræver det, at en gruppe af lande aktivt blokerer Donald Tusk.

Det kan ikke udelukkes. De nordiske landem har for eksempel heller ikke haft topposter, påpeger Agata Gostynska, der stadig ser det som en mulighed, at begge job går til europæiske socialdemokrater.
Ét af Donald Tusks problemer er ifølge internationale medier, at han ikke taler særligt godt engelsk og intet fransk. Kan han lede komplicerede EU-møder og tale til offentligheden, spørges der. Lykkes det Herman Van Rompuy at skabe enighed om sithold på lørdag, kan det samtidig indvarsle enny stil i Bruxelles. “Hvis det virkelig bliver Tusk og Mogherini, vil jeg sige, at vi kan vente stærkere og mere selvbevidste europæiske institutioner,”vurderer den italienske journalist Lorenzo Biondi overfor Berlingske.

Agata Gostynska is a research fellow at the Centre for European Reform.